Virksomheden FarmDroid har udviklet og produceret en innovativ markrobot, som hjælper landmænd med at reducere omkostninger til såning og renholdelse af afgrøder samtidig med, at det gøres CO2-neutralt og økologisk.
Virksomheden Farmdroid fra Vejen i Midtjylland begyndte salget af deres markrobot i foråret 2019 efter en investering fra Innovationsfonden, og siden da er det gået stærkt i virksomheden, der nu sælger robotten i syv europæiske lande.
-Det var lige som den investering, der satte skub i udviklingen. At få en investering i det tidlige stadige betyder meget, fordi man er i den spæde start, hvor alting er usikkert. Men for os betød det at vi fik mulighed for at teste robotterne hurtigere og derfor kom hurtigere ud på markedet og solgte de første enheder, fortæller Kristian Vest Warming, der er Co-founder og chief of Farming Robots.
FarmDroids robot med det mundrette navn FD20 får strøm fra solceller og bruger indviklet navigationsteknologi til automatisk at så plantefrø. Dernæst holder den roe- og rapsmarker fri for ukrudt uden brug af manuel arbejdskraft. Robottens batteri oplades selvsagt, når solen er fremme. Hverken benzin eller en stikkontakt er nødvendigt, og den kan køre op imod 24 timer. Hvis den løber tør for strøm, fortsætter driften, så snart solen titter frem igen.
Modsat andre løsninger på markedet bruger FarmDroid ikke kameraer til at skelne mellem ukrudt og planter. I stedet bruger robotten et avanceret GPS-system til at markere, hvor den sår frøene. Efterfølgende kører den langsomt nok til nøjagtigt at kunne luge ukrudt uden om afgrøderne.
-Vores produkt appellerer til den virkelighed, vi nu lever i. Det kører CO2-neutralt og bruger ikke sprøjtegift, så vi beskytter grundvandet. Det åbner for et økologiske paradigme i landbruget, forklarer Renè Jannick Jørgensen, der er CEO til Finans.
FAKTA:
FarmDroids markrobot med navnet FD20 er en innovativ feltrobot, der hjælper landmænd og avlere med at reducere omkostningerne til såning og ukrudtsafgrøder. Det gør den samtidig på en CO2-neutral og økologisk måde. FarmDroid er en autonom let markrobot, der automatiserer såning og fjernelse af ukrudt på landbrugsjord. Det betyder, at jorden dyrkes på en økologisk og CO2-neutral måde og uden risiko for at skade jorden på grund af tungt udstyr.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Innovationsfondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder, søgemuligheder og arrangementer