Derfor gennemfører fonden ikke de to åbne Erhvervsforsker-opslag, der efter planen ellers skulle have været åbne for ansøgninger fra d. 3. december 2020 og med deadline d. 7. januar 2021.
De ”åbne” opslag er fonden dog nødsaget til at udskyde og justere som følge af den politiske aftale om fondens midler for næste år.
Jeg har skrevet en ansøgning til et af de to udskudte opslag. Er det spildt arbejde?
Nej, du kan med stor sandsynlighed indsende din ansøgning til foråret.
De udskudte Erhvervsforsker-opslag vil blive genopslået i foråret 2021, hvor de vil være tilpasset de politiske prioriteringer. Hvis din ansøgning passer i forhold til tematikkerne i de nye opslag, kan du således søge ved næste ansøgningsrunde.
Vedrører din ansøgning øvrige områder kan der blive behov for enten at skrive en ny ansøgning eller justere den, så den passer til de politisk besluttede tematiske områder: Ambitiøse og varige grønne forskningsinitiativer, Lifescience, Sundhed og Velfærdsteknologi samt Teknologi og innovation der kan fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark
Hvornår er det muligt at søge igen?
Næste ansøgningsrunde åbner primo marts med deadline d. 25. april 2021
Hvad er de politisk prioriterede tematikker, som Innovationsfonden skal udmønte sine midler indenfor?
Politikerne har i aftalen om forskningsreserven 2021 udpeget tre tematikker, som udgør rammerne for Innovationsfondens investeringer fremadrettet.
Ambitiøse og varige grønne forsknings- og innovationsinitiativer
Life science, sundhed og velfærdsteknologi
Teknologi og innovation, der bidrager til at udvikle produktionen og skabe arbejdspladser i Danmark