Fonden lancerer fem faglige investeringsstrategier

Det tager tid at modne de mest modige, nysgerrige og berigende ideer og samarbejder mellem forskere, virksomheder og samfund.

Derfor lancerer Innovationsfonden nu sine første fem faglige investeringsstrategier, der forsøger at sætte en mere langsigtet retning på fondens investeringer inden for i første omgang IKT, sundhed, energi, miljø og turisme. 

Strategierne udgør sammen med andre nationale prioriteringer og den aktuelle finanslov grundlaget for de opslag, vurderings- og investeringskriterier, som Innovationsfonden fremover vil anvende.

De er blevet til på baggrund af tal fra Danmarks Statistik samt diverse analyser og rapporter fra OECD, ministerier, organisationer, stat, kommune samt Forsk2020-kataloget.

Desuden har fonden arbejdet med konkrete input til strategien fra forskere, virksomheder, organisationer og andre relevante fageksperter, der deltog i fondens strategiforum i oktober 2015.

Flere strategier følger på andre af fondens områder. Blandt andet udgiver fonden i første halvår af 2016 også en investeringsstrategi for fødevareområdet. 

Investeringsstrategier
Hent strategierne som PDF
Åben sektion, Hent strategierne som PDF