Gennembrud i dansk grundvandsforskning

Fondsinvestering vækker international opsigt med udviklingen af en ny og rentabel metode til bedre at forudsige grundvandets bevægelse i jorden.

Video: Kristian H. Nielsen/Videnskab.dk.

Innovationsfonden investerede i 2012 15,5 mio. ud af et samlet budget på 28 mio. på mere effektive metoder til opstille de modeller, der bruges til at forudsige hvor meget grundvand, der befinder sig i Danmarks depoter, og hvor det er bæredygtigt at bore efter nyt grundvand.

Baggrunden er, at staten har kortlagt ca. 40 % af arealet i områder udpeget med særlige drikkevandsinteresser. Denne kortlægning sluttede i 2015, og fremover skal staten kun vedligeholde sin viden om grundvandet.

Forskningsresultater vækker international opmærksomhed

I det netop afsluttede projekt har forskerne udviklet nye metoder til automatisk at oversætte resultaterne fra de elektromagnetiske bølger, der sendes ned i jorden for at kortlægge de geologiske lag til modeller for, hvordan vandet strømmer i jorden. Det betyder, at kortlægningen kan gøres mere effektiv, transparent og til en lavere pris end tidligere.

- Målet har været at udvikle en billig metode, der måske kun giver 90 % af resultatet, men til gengæld koster 10 % af prisen. Og det er vi faktisk lykkedes med, siger professor Esben Auken og forklarer, at metoden automatisk konstruerer hydrogeologiske modeller, der blandt andet kan medvirke til at danne beslutningsgrundlag i forbindelse med f.eks. byplanlægning, vandløbspåvirkning, grundvandsbeskyttelse og nitratudvaskning.

- Automatisk datadrevet integration af store luftbårne geofysiske data har absolut stor interesse internationalt. Det er nyt og efterspurgt, og metoden er et gennembrud på den internationale scene, vurderer lektor Peter Bauer-Gottwein fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

Peter Bauer-Gottwein forklarer, at de luftbårne data og metoden blandt andet er så attraktiv, fordi den kan dække meget store arealer – 50 gange 50 kilometer eller endnu større.

- I den skala er metoden den eneste relevante at bruge, siger han.

Eksport af dansk specialviden

Særligt uden for Danmarks grænser volder rent drikkevand store problemer.

- De har store udfordringer med drikkevandet mange steder. Vi arbejder med både Indien, USA og Australien, men mange andre lande har også udfordringer, fortæller professor Esben Auken, projektleder for HGG-gruppen på Aarhus Universitet.

Den store efterspørgsel efter dansk grundvandsviden betyder, at meget af forskergruppens arbejde nu ligger internationalt, og at den danske grundvandsviden er et godt eksempel på et område, hvor danskerne eksporterer specialiseret viden.

- Pengene går til nye forskningsprojekter, så det er en positiv udvikling. Og så skal vi huske på, at vi også høster kæmpe viden gennem vores internationale samarbejde – vi lærer utroligt meget af det, og det inspirerer til ny forskning, siger Esben Auken.

Metode kan sandsynligvis kortlægge jordforurening

Mens den danske grundvandsviden er efterspurgt internationalt, tager et nyt samarbejde form herhjemme mellem forskerne på Aarhus Universitet og enkelte regioner. For nogle af de geofysiske metoderne, der er udviklet til at kortlægge grundvandet, kan sandsynligvis også bruges til at kortlægge forurening i jorden.

- I kortlægningen af grundvandet scanner vi store og dybe områder, men med jordforurening er vi helt nede på den enkelte matrikel og scanner blandt andet for små sandlag, der er i stand til at transportere forurening lige under jordens overflade, siger forsker Esben Auken.

I øjeblikket samarbejder han med Region Hovedstaden og Region Midtjylland for at finde ud af, om metoderne er anvendelige, hvilket han mener, at meget tyder på.

I dag har Danmark ikke noget samlet overblik over hvilke forurenede grunde, der ligger og forurener vandløb, søer og havmiljø.