Innovationsfonden er partner på initiativet WeStart Ukraine
27. juni 2022
Innovationsfonden er partner på programmet WeStart Ukraine, som er initieret af Dansk Iværksætterforening og Google Succes Online. Et 6-ugers program for Ukrainske kvinder, der er flygtet fra krigen, og som har en iværksætter i maven.
Formålet er at hjælpe iværksætterne med støtte, motivation og kompetencer til at tage del at genopbygge deres tilværelse ved at starte en virksomhed – og på sigt deltage i genopbygningen af Ukraines erhvervsliv, arbejdsliv og sammenhængskraft, når krigen er slut.
WeStart er et nøje tilrettelagt program, hvor 60 ukrainske flygtninge får konkret undervisning, 1:1 sparring, mentoring og netværk stillet til rådighed. De gennemgår praktiske øvelser, får motivation, tilegner sig viden og indsigt til at lykkes med at starte og drifte en virksomhed i Danmark eller Ukraine.
I løbet af ugerne får iværksætterne sparring og praktisk erfaring med at drive virksomhed og helt konkrete redskaber såsom økonomistyring, validering af forretningsidéer, e-handel, narrativer og markedsrettede aktiviteter.
Hovedmålgruppen vil have:
● En forretningsidé eller et ønske om at generere en
● Motivation til at deltage
● Åbenhed for at danne fællesskaber med andre iværksættere
● Forpligtelse til at fuldføre programmet
Stor interesse for initiativet
Da initiativet har modtaget overvældende 450 ansøgninger fra Ukrainske kvinder til de 60 pladser, introducerer Dansk Iværksætterforening og Google Online Succes en værktøjssamling under navnet “WeStart Partner Tools”, som er tilgængelig for alle.
Værktøjssamlingen består af nogle af Google’s e-læringsuniverser med certificeringer samt videomaterialer til at starte og drive en forretning, samt guides, mentoring-muligheder og tilbud fra øvrige partnere bag initiativet – herunder Innovationsfonden.
Samlingen lægges tilgængelig på googlesuccesonline.dk (8. juli 2022)