Cyber security er på alles læber, men begrebet er diffust, og det kan være svært at vide, hvor man som virksomhed skal begynde arbejdet. Ny rapport fra Deloitte, Innovationsfonden og Alexandra Instituttet kaster lys over begreber, trusler og potentialer.
Aktualiteten er i højsædet, når Innovationsfonden, Deloitte og Alexandra Instituttet præsenterer en ny rapport om cybersecurity på Innotalk torsdag den 22 marts. Temaet er blandt tidens mest debatterede, og aktualiteten tydeliggøres af den centrale placering på topmødet World Economic Forum i Davos og den danske regeringens nye udspil, der prioriterer cybersikkerhed med en plan til hele 1,4 mia. kr.
Og prioriteringen er nødvendig. Ifølge rapporten er Danmark væsentlig mere sårbar overfor cyberangreb end verdensgennemsnittet. Dette skyldes en kombination af hurtig integration af nye digitale teknologier i Danmark og danskernes relativt tillidsfulde tilgang til datahåndtering.
Med rapporten tages første skridt, som både skal bane vejen for nye danske erhvervseventyr inden for cybersikkerhed og give danskerne ro i maven, når de bevæger sig rundt i cyberspace.
Formålet med samarbejdet er at give en simpel, fælles referenceramme, når emnets problemstillinger og muligheder skal debatteres i fremtiden.
Rapporten er udarbejdet med tre overordnede formål:
- Udvikle et fælles sprog og referenceramme for cybersecurity
- Forstå risikoen ved cyberkriminalitet
- Vurdere det kommercielle potentiale i cybersikkerhed for danske virksomheder
Resultaterne bliver præsenteret til fondens Innotalk på Nationalmuseet torsdag den 22 marts.
Her vil der blandt andre også være mulighed for at høre verdens mest berømte hacker, Kevin Mitnick, som er gået fra at være på FBIs Most Wanted List til at rådgive regeringer over hele verden samt Fortune 500 virksomheder om cybersikkerhed.
- Rapportens resultater præsenteres på under Innovationsfondens Innotalk den 22. marts på Nationalmuseet
- Rapporten er blevet til i samarbejde mellem Deloitte, Innovationsfonden og Alexandra Instituttet
- Alvoren ved cyberkriminalitet understreges af det seneste års store ødelæggende angreb.
- WannaCry var et verdensomspændende angreb i foråret 2017, som ramte mere end 200.000 mennesker i over 150 lande og lagde det britiske sundhedssystem ned.
- Petya var ligeledes et verdensomspændende angreb i forsommeren 2017, som blandt andre ramte Mærsk og kostede virksomheden mellem 1,5 - 2 mia. kr..
Innotalk - En verden uden hemmeligheder
Om Innotalk
- Konceptet består af gå-hjem-møder med præsentationer fra førende forskere, politikere og eksperter i samarbejde med Danske Universiteter, DEA, DI, Dansk Metal.
- Læs mere om Innotalk her
Michael Hansen, Scientific Officer
Tlf. 6190 5037, mail: Michael.Hansen@innofond.dk
Tore Duvold, Vicedirektør
Tlf. 6190 5066, mail: tore.duvold@innofond.dk