Nyt opslag har fokus på ældres livskvalitet

Danmark deltager i et pilot call for i forbindelse med det Europæiske AAL program, som fokuserer på innovative løsninger for den stigende andel af ældre i Europa.

AAL står for ”ambient assisted living”. Gennem programmet støttes nye innovative IT-løsninger, der skaber bedre rammer for den ældre generation.

ældres livskvalitet

Projekterne skal have et klart markedsperspektiv og kunne demonstrere en tydelig værdi for den organisation, der skal bruge den nye innovative IT-baserede løsning. De kan vare op til seks måneder og skal have mindst tre deltagere fra mindst tre AAL-lande.

Det samlede tilskudsbudget for et projekt er på 300.000€ (2.25 mio. kr.)

Innovationsfonden og Danske Regioner samarbejder om rådgivning og vejledning af ansøgere til programmet. Region Syddanmark har desuden besluttet at medfinansiere deltagere fra regionen i to til tre projekter og i Region Midtjylland forventer man en politisk godkendelse af at kunne medfinansiere deltagere fra regionen i fire til fem projekter.

Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Stephanie Lose (V) udtaler:

- I Region Syddanmark arbejder vi hele tiden på at styrke indsatsen for, at sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger kan udvikles, afprøves og kommercialiseres. Så indkaldelsen af små internationale samarbejdsprojekter til AAL-programmet ligger fint i forlængelse af vores indsats og supplerer de muligheder, vi allerede har i regionens pulje til offentligt-privatsamarbejde; OPI-puljen. Vi tror, at stærke projekter kan udvikles i internationalt regi. Derfor har Syddansk Vækstforum netop givet tilsagn til en medfinansieringspulje, der gør det endnu mere attraktivt for virksomheder, kommuner og videninstitutioner at deltage i programmet.

Udover Danmark deltager Holland, Belgien, Østrig, Spanien, Rumænien og Italien i pilot-callet.

 

AAL: Smart Solutions for Ageing Well

Få yderligere oplysninger og rådgivning hos:

Region Syddanmark     
Else Dyekjær Mejer 
Tlf.: +32 2 285 40 96
Mail: edm@southdenmark.be

Allan Nordby Ottesen
Tlf.: +32 477 770 881
Mail: ano@southdenmark.be

Region Midtjylland         
Lina Christensen
Tlf.: +32 2 880 34 03
Mail: lc@CentralDenmark.eu

Marie Heilskou Pedersen
Tlf.: +32 28 80 3416
Mail: mhp@CentralDenmark.eu

Region Nordjylland    
Kirsten Ejdum Bøgh
Tlf.: +32 477 823 711
Mail: keb@ndeu.dk

Søren Bjerregaard Pedersen
Tlf.: +45 2027 9242
Mail sbp@ndeu.dk

Region Sjælland              
Xenia Lauritsen
Tlf.: +32 485 983 606
Mail: xrl@zealanddenmark.eu

Region Hovedstaden    
Rasmus Mørk 
Tlf.: +45 3866 5591
Mail: RAM@cphoffice.eu