En test- og demonstrationsfacilitet er en fysisk eller teknisk infrastruktur, som anvendes til at udvikle, integrere, validere, demonstrere eller opskalere teknologier under realistiske eller markedsnære forhold.
Faciliteten kan eksempelvis omfatte fabrikationsudstyr, testudstyr, integrations- og packagingfaciliteter, pilotanlæg eller modulære miljøer, hvor forskellige kvanteteknologiske komponenter kan integreres og afprøves samlet.
Ja. Faciliteten skal stilles til rådighed for flere brugere på en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde.
Ansøger skal i ansøgningen beskrive, hvordan adgangen til faciliteten organiseres, herunder hvilke brugergrupper faciliteten henvender sig til, og hvordan adgangsvilkår og priser fastsættes.
Formålet er at sikre, at den støttede facilitet bidrager til udviklingen af det danske kvanteøkosystem og kan anvendes af relevante virksomheder og andre brugere med behov for test-, demonstrations- eller valideringskapacitet.
Adgangsvilkår og priser skal være offentligt tilgængelige eller kunne dokumenteres over for Innovationsfonden.
Ja. Hvis en virksomhed har afholdt mere end 10 % af omkostningerne til etableringen af faciliteten, skal det fremgå af ansøgningen, om virksomheden tildeles adgang på særligt fordelagtige vilkår, og hvad disse vilkår i så fald består i.
Ansøger skal beskrive eventuelle særlige adgangsrettigheder på en klar og gennemsigtig måde, herunder hvordan adgangen er organiseret, og hvilke vilkår der gælder for øvrige brugere af faciliteten. Disse vilkår offentliggøres, hvis ansøgningen imødekommes.
Interne lønudgifter kan som udgangspunkt ikke finansieres af tilskuddet under Q-TEST.
Hvis der efter en konkret vurdering undtagelsesvis medtages direkte nødvendige interne personaleindsatser, skal der være en klar og dokumenterbar sammenhæng mellem medarbejderens arbejde og etableringen/opgraderingen af faciliteten.
Det vil tale for medtagelse, hvis medarbejderen er særligt ansat til den konkrete etableringsopgave eller i en afgrænset periode arbejder udelukkende på en nødvendig etablerings-, installations-, integrations-, kalibrerings-, validerings- eller idriftsættelsesaktivitet.
Arbejdet skal kunne afgrænses klart fra drift, administration, projektledelse, rapportering, markedsundersøgelser og øvrige afledte aktiviteter.
Ansøger opfordres til at konsultere egen revisor forud for indsendelse af ansøgning, såfremt der søges om at lade personaleindsatser indgå som medfinansiering af etableringsaktiviteter.
Samtidig gøres opmærksom på, at såfremt ansøgningen imødekommes med en bevilling, skal evt. indregning af løntimer til etableringsaktiviteter i projektets regnskab ske efter de almindelige regnskabstekniske regler for aktivering af løntimer, hvilket skal kunne godkendes af projektets revisor med en revisorerklæring.
Allerede gennemførte investeringer kan som udgangspunkt ikke indgå som støtteberettigede projektomkostninger, der udløser støtte.
I særlige tilfælde - og efter en konkret vurdering - kan eksisterende aktiver som udstyr, komponenter og tekniske installationer mv. anskaffet inden projektstart indgå som en del af den test- og demonstrationsfacilitet, der påtænkes etableret under Q-TEST.
Eksisterende aktiver som udstyr, komponenter og tekniske installationer kan dog ikke medtages som støtteberettigede projektomkostninger alene med henvisning til deres værdi.
Det er alene dokumenterbare omkostninger, der er direkte knyttet til anvendelse, tilpasning, integration eller idriftsættelse af materielle eller immaterielle aktiver, der kan medtages som støtteberettigede projektomkostninger, såfremt de opfylder én af disse særlige betingelser:
- Aktivet bliver direkte inkorporeret i den nye samlede test- og demonstrationsfacilitet - eller
- Aktivet anvendes til at understøtte etableringen af den nye facilitet, uden at det indgår som en permanent del af selve faciliteten.
Der skal i ansøgningen/kommentar til budgettet redegøres for det pågældende aktivs betydning for en succesfuld etablering af den samlede facilitet.
Der ydes ikke støtte til driftsomkostninger.
Der kan i begrænset omfang søges støtte til aktiviteter, der er nødvendige for at gøre faciliteten operationel, herunder indkøring, testproduktion, validering, systemintegration, kalibrering og initial performance-verifikation.
Der ydes ikke støtte til almindelig kommerciel drift, markedsføring, salgsaktiviteter eller andre løbende driftsomkostninger efter opstartsfasen.
Løbende leje af showroom eller cleanroom vil som udgangspunkt ikke være støtteberettiget, da leje har karakter af drift.
Hvis ansøger kan vise, at der afholdes særskilte omkostninger til etablering, installation, opgradering eller fysisk tilpasning af faciliteter, kan sådanne omkostninger efter en konkret vurdering være støtteberettigede, forudsat de er nødvendige for, at faciliteten kan tages i brug.
Licenser til immaterielle aktiver kan være støtteberettigede, hvis de er knyttet til etableringen/opgraderingen. Dette kan også omfatte produktions- eller procesknowhow, der er nødvendig for integration eller anvendelse af den konkrete facilitet. Efter omstændighederne vil det også kunne omfatte adgang til proprietær data. Driftslicenser eller knowhow vedrørende forretningsmodellen eller den kommercielle udnyttelse kan derimod ikke medtages.
Støtte ydes inden for rammerne af artikel 26a i Kommissionens gruppefritagelsesforordning (GBER) og de gældende regionale støttelofter.
Den konkrete støtteprocent afhænger blandt andet af investeringens karakter, virksomhedens størrelse og de gældende statsstøtteretlige regler.
Bemærk, at universiteter og GTS-institutter kan søge om støtte, hvis de i den konkrete aktivitet udøver økonomisk virksomhed og dermed betragtes som virksomheder i statsstøtteretlig forstand.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis de ejer og driver en test- eller demonstrationsfacilitet, bærer den økonomiske risiko og tilbyder adgang til faciliteten på kommercielle vilkår.
Universiteter og GTS’er anses ved fastsættelse af støtteintensitet som virksomheder.
Efter EU’s SMV-definition er medarbejderantallet det primære kriterium. For at klassificeres som eksempelvis en lille virksomhed skal virksomheden både have færre end 50 ansatte og samtidig holde sig under mindst én af de finansielle tærskler (omsætning eller balancesum). Hvis medarbejdergrænsen for “lille” overskrides, vil virksomheden som udgangspunkt blive klassificeret som medium-sized enterprise, selv om omsætningen fortsat ligger inden for ”lille”-kategorien.
| Strategiske forsknings- og innovationscentre inden for forsvarsteknologi og sikkerhed | Udenfor program | /da/node/2611 | 2625 | |||
| Kvante test- og demonstrationsfaciliteter (Q-TEST) | Udenfor program | /da/node/2618 | 2625 |