Stor stigning i antal ansøgninger til Grand Solutions 2025
11. juni 2025
Interessen for Innovationsfondens Grand Solutions-program er steget markant. I årets første ansøgningsrunde har Innovationsfonden modtaget 397 ansøgninger til fase 1 – en stigning på 15 procent sammenlignet med 2024, hvor Innovationsfonden modtog 345.
Denne udvikling vidner om en fortsat stor vilje og lyst til at samarbejde om ambitiøs forskning og innovation i Danmark. Det er samtidig en tendens, man ser på tværs af fondens programmer i år.
Ud af de 397 ansøgninger er 114 projekter blevet inviteret videre til fase 2, hvor de nu har mulighed for at indsende en fuld ansøgning. Det samlede ansøgte beløb i fase 1 udgjorde 6,66 milliarder kroner, mens det samlede beløb, de inviterede projekter søger i fase 2, udgør 2,04 milliarder kroner.
Med et samlet budget på 655 millioner kroner til fordeling i denne runde forventes en gennemsnitlig succesrate på 32,1 procent. Den endelige succesrate vil dog variere afhængigt af, hvilket opslag projekterne har søgt under, men ligger typisk mellem 30 og 50 procent.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Innovationsfondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder, søgemuligheder og arrangementer